Tines weblog

Kirstine: “Uh jeg fryser. Se selv - jeg har svaneprikker”.

Behøver jeg nævne, at vi talte om gåsehud den anden dag?

Under en dejlig lørdagstur i en smuk efterÃ¥rsskov bad Kirstine om at komme ned til floden. Floden var i dette tilfælde søbadet, der den dag var hjemsøgt af en masse smÃ¥ fisk: “Ih du milde - det er helt specielt”, sagde Kirstine ved det syn. Lidt efter kiggede hun ud over søen og sagde: “Sikke en smuk udsigt”. Bedst som jeg tænkte, at det var nogle lidt uventede udtryk fra en knap 5-Ã¥rig, sÃ¥ kom spørgsmÃ¥let om en havfrue udskÃ¥ret i træ: “Hvorfor han hun sÃ¥dan en stor røv?” Ã…h… sÃ¥ var alt dejligt normalt igen. AltsÃ¥ lige indtil vi kom hjem igen og hun fik skrevet et billede fra et internetspil ud og udbrød: “SÃ¥ skal jeg ikke farve den pÃ¥ computeren. Jeg skal farve den i livet”.

I dag har hun sÃ¥ set teaterforestilling med børnehaven. Jeg tror, at oplevelsen blev lidt præget af uventet lang ventetid, eller som en af pædagogerne udlagde det: “Vi mÃ¥tte lige synge en halv times tid”. I hvert fald sagde Kirstine her til aften: “Det var sÃ¥ kedeligt det teater, bÃ¥de forestillingen var kedelig og bagstillingen var kedelig”. Gad vide om sangseancen var forestillingen, og selve forestillngen var bagstillingen?!?! Ih du milde det er kompliceret.

I dag fylder Søren 36 og skal derfor modtage lykønskninger fra bloggen. Jeg var lige tilbage i mit arkiv for at se, om jeg havde skrevet et indlæg til ham, det første år, jeg havde bloggen på hans fødselsdag. Det havde jeg ikke. Til gengæld stødte jeg på et andet sjovt indlæg fra september 2005, nemlig 50 ting du (måske) ikke vidste om mig.
Jeg kan konstatere at punkterne 5, 26, 35, 37 og 47 ikke længere er gældende eller i hvert fad under kraftig forandring. Fx nr 47 fordi jeg jo dels synger dagligt for/med børnene. Og dels i reglen ikke er fuld er når det sker. Der sker også en vis bevægelse i forhold til nr. 27 og 30. Med hensyn til nr. 24 kunne jeg tilføje, at jeg nu også selv har født to mennesker ind i denne verden. Og hvad angår nr. 31 kan man konstatere, at jeg har fået hvad jeg gerne ville. Nu ønsker jeg selvfølgelig begge dele større, men det er sikkert helt efter bogen.
Så for at ende hvor vi begyndte (uden nærmere association i øvrigt) - tillykke til min ÆGTEmand. Og et kys.

Forsinket tillykke til Louise, Martin og Asta med lillebror Pelle. I anledning af det velvalgte navn bringer bloggen en gentagelse fra et af de aller første indlæg tilbage i oktober 2004. Nemlig Pelles regler. Altså Pelle fra Casper og Mandrilaftalen

Pelles regler (det er fordi det er nogle regler, og det er Pelles)

1. Du må ikke gemme festsange i papfigurer
- hvad nu hvis der går ild i dem, hva? Har du tænkt på det Marianne!

2. Du må ikke drikke for meget kaffe og så dyrke Thai Chi
- det er ligesom med svømning - bare med kinesere. Man bliver hidsig.

3. Du må ikke veje for meget til elevatoren
- det mÃ¥ max være 1300 kg. Ka’ du sÃ¥ forstÃ¥ det Marianne, man mÃ¥ ik’ være for tyk.

4. Ka du så forstå det Marianne!
- det skal man sige tit.

5. Du må ikke drille en høj mand fra Sri Lanka

(citeret her fra).

For ikke sÃ¥ længe siden blev Johannes 2 Ã¥r. I den anledning var børnene og jeg ved at bage cookies, og nÃ¥r man smager en del pÃ¥ chokoladen, sÃ¥ bliver man tørstig. SÃ¥ Kirstine bad om et glas vand, mens hun stod med fingrene godt plantet i dejen. SÃ¥ stillede hun det fine spørgsmÃ¥l: “MÃ¥ jeg godt røre ved glasset, nÃ¥r mine fingre er sÃ¥ kagelige?” I øvrigt snakker Johannes som et vandfald for tiden. Desværre forsvinder flere og flere af hans helt egne udtryk, i takt med at sproget kommer mere og mere pÃ¥ plads. SÃ¥ nu siger han fx ikke længere laba men lastbil. Men “simmi” siger han heldigvis endnu. Og simmi - det betyder selvfølgelig rosiner.

For nylig var Kirstine inviteret til fødselsdag hos Luna fra børnehaven. Og hun kom hjem og fortalte begejstret om en sovende pirat, og om hvordan Cornelius og Anna havde byttet stjerneskud fordi Cornelius´var lilla og selvom det var lille, sÃ¥ ville Anna hellere have et en der var lille og lilla, end et der var stort og rødt. Og Cornelius ville hellere have… osv. osv. Detaljeringsgraden fik mig til at tænke pÃ¥ dr’s serie “Nana”. Men den bliver man jo ogsÃ¥ i godt humør af.

Og nu vi er ved børnetv, sÃ¥ har Kirstine set Busters Verden for nylig. Der er et afsnit, hvor Fru Larsen dør. SÃ¥ en aften, hun skulle sove, spurgte hun pludselig: “Hvad skal jeg gøre nÃ¥r jeg blivet død?” og lidt efter “Hvad sÃ¥ nÃ¥r alle mennesker er døde?” Jeg overvejede kort at anbefale hende at spørge publikum eller ringe til en ven… men nu er jeg jo moren, sÃ¥ jeg tror, at jeg fik givet hende et svar, der var godt at falde i søvn pÃ¥.

Vi er i øvrigt begyndt at gÃ¥ til gymnastik. Hele familien. Vi behøver ikke dvæle ved vores opstart, men det kan sammenfattes til: Mor gejler familie op til gymnastikstart. Familie er de eneste fremmødte i lang gang foran salen. Mor havde taget fejl af sæsonstart. SÃ¥ sÃ¥ man Johannes stÃ¥ der i sine sorte gymnastiksko og undrende sige “stik???”. Og gÃ¥ der fra med et rimeligt underligt billede af, hvad gymnastik er… Men nu er gymnastik startet og det er sjovt. Selvom Johannes i ret vidt omfang mangler begreber for kø, retning, bane og fælles opmærksomhed. Dagens perle kom, da Kirstine lige uden for gymnastiksalen - med høj og tydelig stemme - sagde: “Nu vil jeg hjem og spise mig fuld i risengrød” Og det tror jeg faktisk hun gjorde. Spændende om hun vÃ¥gner med tømmermænd i morgen og beder om en treo, en zero og en burger…

Johannes, Kirstine og jeg læser godnathistorie.
K: Det er sådan en kedelig bog for piger. Den handler kun om biler.
Mig: NÃ¥ ja… men Johannes er jo ret vild med den. Det der er en bulldozer.
K: Gulddåser? Hvor er der gulddåser?

“Beer. Mik. Faand! Faand!”

(sagt af Johannes, der ser Postmand Per og Emil køre over noget vand).

Kirstine (skriver fødselsdagskort til Lisa): Og nu med rigtig KRAFTIG farve
Mig (henvendt til Søren i undren over hendes ordvalg): Kraftig farve… hvor kommer det fra?
Kirstine: Jeg ved ikke, hvor kraftig farve kommer fra

Kirstine: “Vi glemte at sætte de tusindfryd, jeg fandt, i vand, sÃ¥ nu er de rustet!”

“NÃ¥r Johannes bliver stor, er han sÃ¥ ikke min lillebror mere?”

Mig: “Vi skal til at stoppe nu, for det er sengetid”
K: “Ih mor, det, du laver med mig og Johannes, er bare sÃ¥ KEDELIGT”
Mig: Kysser hende på panden og smiler
K: “OG JEG HADER OGSÃ… KYS”

K: “Øv, børnehavedage er sÃ¥ dÃ¥rlige, for der skal man have uldtøj pÃ¥”

K:
“Hvor smiler han hvor er han glad
Hurra hurra hurra
Gid denne dag er ogsÃ¥ hurra”

J:
“Ora ora mere mere oraaaa”

Og på forsædet:

Lige om lidt er vores store pige 4 år. Det er ikke mange sprogfejl, der er tilbage. Gramatikken halter nogen gange lidt, og så er der nogle forkerte ord, der hænger ved. Som fx biut i stedet for bliver. Og betælle i stedet for fortælle. Og forstorie i stedet for historie. Det sjove er, at selvom sproget ikke er helt på plads, så interesserer hun sig meget for at stave. Det fik en mand til at smile meget til mig i Kvickly en dag, da følgende dialog udspillede sig.

Mig (stÃ¥r bøjet over køledisken): Ã…h nej, vi skal købe pølser, til I skal have hot dogs pÃ¥ torsdag, og jeg er sÃ¥ dÃ¥rlig til at købe de rigtige. NÃ¥, de skal kunne steges… grillpølser, grillpølser
K (fra vognen): Hvad begynder krillpølser med?
Mig: Nej, det hedder grillpølser, ggggrillpølser og det begynder med g.
K: NAAAAARJ! Hvad begynder krillpølser med? Krillpølser!
Mig: Nå, jammen krillpølser begynder vel med K. Men de her hedder nu grillpølser.

Ordforrådet er i øvrigt nok præget af omgivelsernes interesse for mad, for her til aften sagde hun klart og tydeligt: Jeg hedder glucose.

K: Jeg glæder mig sådan, til jeg skal være en skolepige.
M: Ja det bliver sikkert også fint
K: Men jeg kan altså ikke vente hvornår jeg skal i 5. plasse.

Kirstine: Du har da været i Dyrs Sommerland (= Djurs Sommerland)
Mig: Ja
K: Men hvor var jeg så henne?
M: Det var dengang, jeg var en pige og boede hjemme ved mormor og morfar. SÃ¥ der var du der ikke endnu.
K: Men hvor var jeg så?
M: Du var ikke lavet endnu.
K: Men hvor VAR jeg så henne?
M: Hm..det er lidt svært at forklare. Men det er lidt det samme, som at kagen heller ikke er der, før man har bagt den.
K: SÃ¥ var jeg dej!